Om Filharmonisk KorGlæden ved at synge og arbejde med musik på højt niveau er det, der driver de omkring 60 rutinerede sangere i Filharmonisk Kor. Koret blev skabt i 1991 i et forsøg på at skabe et grundlag, der kan sikre publikum et bredt udvalg af koncerter med kormusik. I dag medvirker Filharmonisk Kor i næsten alle symfonikoncerter med kormusik. Siden starten har Alice Granum, der er docent i korledelse, været korets faste dirigent og leder. Hun er garanten for, at koret fremstår med en smuk, dynamisk klang og en fælles forståelse af musikken og samarbejdet med symfoniorkestret og dets skiftende dirigenter. Korets faste repetitør er Inke Kessler, der er en efterspurgt akkompagnatør og pianist. At være med i Filharmonisk Kor kræver ikke bare lyst til at arbejde med musikken. Det er også nødvendigt, at sangerne give den en skalle derhjemme, når der fx skal indstuderes større og krævende værker. Til gengæld nyder kormedlemmerne fornemmelsen af suset, når alle står koncentrerede med noden foran sig på scenen og trykker den af - måske foran en verdenskendt orkesterdirigent - i selskab med Odense Symfoniorkester. Så bliver det ikke meget bedre! Har du lyst til at synge i Filharmonisk Kor |



0 VARER I KURV

